Om os
Wallmans Cirkusbygningen
Ris & ros
Audition
Hasse Wallman
Mikael Gordon-Solfors
Her finder du Wallmans Cirkusbygningen
Parkering
Cirkusbygningens Historie
Gavekort
Verner Panton
Kontakt os
Ledige stillinger
Log in

Cirkusbygningens Historie

Cirkusbygningens historie går helt tilbage til 1884, da den københavnske tømrermester Fritz Petersen erhvervede grunden i Jernbanegade for et meget stort beløb, med tanke på at opføre byens første grundmuret cirkus. Han allierede sig med arkitekten H. V. Brinckopff, men selvom tømrermesteren gik fallit undervejs, lykkedes det alligevel at færdiggøre byggeriet som blev indviet i maj 1886 ved en stor folkefest. Bygningen blev med sin særegne arkitektur byens smukke vartegn og var i næsten 20 år hjemsted for store cirkusoplevelser med datidens cirkuskonger Ernst Renz, Albert Schumann og tilsidst Eli Benneweis. I foråret 1914 styrtede bygningen sammen. En voldsom brand hærgede og trods ihærdige forsøg på at redde bygningen, udviklede branden sig og efterlod kun fundamentet, ydermurene og portalen.

 

Genopbygningen
Men allerede året efter stod Cirkusbygningen genopført. Denne gang var den forsynet med en kuppel i jernbeton, den første jernbetonkonstruktion af sin art i Danmark.
Med ombygningen forbedrede man samtidig sceneforholdene, så den også egnede sig til teater og biograf. Siden indvielsen i 1886 har Cirkusbygningen dannet rammen om en væsentlig del af københavnernes forlystelsesliv. Store internationale cirkusnavne har spillet forestillinger her og i årtier har den været hjemsted for de stolte danske cirkusfamilier som Schumann, Miehe og Benneweis.

Cirkusbygningen i dag
I en grundig renovering i 1982 fremhævede man bygningens smukke arkitektur med den enorme kuppel, de buede gange, den festlige foyer, de kulørte sæder og den særlige cirkusatmosfære understreget af arkitekt Verner Pantons helt unikke farvevalg, - sådan har bygningen fremstået i de sidste tyve år, hvor Cirkusbygningen har dannet ramme for mange af byens helt store kulturbegivenheder som bl.a. tæller publikumssucces’er som musicalen Hair, balletten Dødens Triumf, tv-shows som f.eks. Dansk Melodi Grand Prix og Grammy-uddelinger samt ikke mindst en lang række shows og koncerter med store navne som Victor Borge, Shirley Bassey, Keith Jarrett, Miles Davies, Dionne Warwick, Tony Bennett, Bryan Ferry, Dexter Gordon og mange flere.
Siden Walllmans Nøjen overtog Cirkusbygningen i januar 2003 har bygningen gennemgået en meget nænsom modernisering. De gamle stalde er nu indrettet som henholdsvis restaurantkøkken og selskabslokaler mens kunstnernes garderobe har indtaget elefantgangen. Meget er forandret bag scenen, men foran vil publikum opleve, at Cirkusbygningen næsten ligner sig selv.

Også i fremtiden skal Cirkusbygningen være københavnernes foretrukne mødested, hvad enten man planlægger en intim middag eller en stor familiefest. Wallmans ønsker at bygge videre på de traditioner, som allerede findes i den gamle bygning og tilføre nye oplevelser, - masser af både store, sjove, gode og underholdende oplevelser!

Det er en stor glæde i dag, at se Cirkusbygningen nænsomt omændret af Wallmans til et pompøst showroom med respekt for de gamle dyder og fuld af aktiviteter - Bygningen Lever.

- Citat Nelly Jane

 




Wallmans Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 KBH V, Tel +45 33 16 37 00 Fax +45 33 16 37 06
 
2E



Onlinebooking
 
Hotellpakke

Nyhedsbrev

Wallmans Hem Dinnershow Nattklubb Teater Event Om-oss Press Partners SV EN RU Wallmans Home Dinnershow Nightclub Theatre Event About-us Press EN SV NO DK RU Wallmans Hjem Dinnershow Nattklubb Event Om-oss Press Partners NO EN Wallmans Hjem Dinnershow Natklub Event Om-os Press Partners DK EN